Lingua Franca Nova

1. Det har et begrænset antal lyde. Det lyder nærmest som italiensk ogspansk.

2. Det staves helt som det lyder. Ingen børn børspilde år på at lære at stave.

3. Det har en fuldstændig regelmæssig grammatik. Det er nogenlunde ligheså let som engelsk og indonesisk.

4. Det har et begræset antal fuldstændigt regelmæssigeforstavelser og endelser for rutinemæssig orddannelse.

5. Det har veldefinerede regler for ordenes rækkefølgei overensstemmelse med de romanske sprog.

6. Det har et ordforråd med stærke rødder i de moderne romanske sprog. Disse sprog dækker i sig selv vidt og har samtidig haft betydelig indflydelse på store dele af det engelske ordforråd.

7. Det er designet til at være foreneligt med nye tekniske begreber fra latin og græsk, den egentlige "verdens standard"

8. Det er designet til at være nogenlunde "neutralt" for dem, der har kendskab til romanske sprog uden dog at blive mere vanskeligt for andre at lære.

Jeg håber, du kan lide det. Hvis du har nogen forslag, så er du velkommen til at kontakte mig. Min email er cgboeree edu.

1.  El ave un numero limitada de fonemes.  El sona simila a italian o espaniol.

2.  El es scriveda como el sona. No enfante deve pasa multe anios studia nonregulas!

3.  El ave un gramatica vera simple e regula.  El es min complicada en esta caso como engles o indonesian. 

4. El ave un grupo limitada e tota regula de afises produinte per crea parolas nova. 

5.  El ave regulas de la ordina de parolas bon definada, como multe linguas major. 

6.  El ave un lista de parolas vera fundada en la linguas roman moderne.  Esta linguas es comun e influensente, e ia contribui la parte major de parolas engles. 

7.  El es desiniada es asetante natural de parolas tecnical de latina e elenica, la "norma de mundo" per fato. 

8.  El es desiniada aperi plu parte "natural" per los ci comprende la linguas roman, ma no min fasil per otras. 

a b c d e f g i j l m n o p r s t u v x z

Garn, bil, ko, dyr, tempel, flyver, gå, side, giro, lav, mor, ny, ko, pen, regn, so, ta, uld, vej, chef, zoo

subjekt -- verbum -- objekt

la fema ama la casa "kvinden elsker huset"

artikler -- navneord -- adjektiver

la casa grande "Det store hus"

hjælpeverber -- verbum -- adverber

me debe pasea atendente "Jeg må gå forsigtigt"

-s (el. -es efter konsonanter) former flertal af
navneord

omes e femas "mænd og kvinder"

ia er fortidsendelsen på verber

tu ia labora "du arbejdede"

va er fremtidsendelsen på verber

tu va labora "du vil arbejde"

tilføj -nte til et verbum for at forme aktiv tillægsmåde, der optræder både som adjektiv og navneord

donante "givende" eller "giver"

tilføj -da til et verbum for at forme pasiv tillægsmåde, der også optræder både som adjektiv og navneord

donada "givet" or "gave"

-r efter et verbum former infinitiv, der også optræder som abstrakt navneord

donar "at give"

-ia efter navneord eller adjektiv former et abstrakt
navneord

madria "moderskab,"  vania "forfængelighed"

et verbum kan blive brugt som et navneord uden ændringer

nos dansa "vi danser" and la dansa "dansen"

et adjektiv kan blive brugt som navneord på samme måde

un om saja "en vis mand" and la sajas "de vise"

adverber er identiske med adjektiver

un om felis "en glad mand" and el dansa felis "han/hun danser glædeligt"